Sommer 2018

Kære alle.

Så får I lige sidste nyt fra sydens sol. Vi har haft et relativt koldt forår, med en del mere regn end hvad der er normalt, men det har været kærkommen for hele Andalusien. Varmen er trådt i voldsom  karakter de sidste par dage, vi har haft dag-temperaturer på optil 35 gr. Det er  godt nok lige rigeligt for mig, og  når så hedeturene er vendt tilbage på fuld skrald, er jeg lige ved at dø. 😩 Men naturen er lunefuld, for nu som idag, har det blæst temmelig meget og temp. i skyggen var ligefrem til den kølige side, men det er vist en stakket frist, men tror nattesøvnen er reddet for  i nat.👍

Så det bliver dejligt, med et lille afbræk til det norske. Jeg tager til Harstad igen (15.juli -10.august) og glæder mig til gensynet med de mange søde kollegaer og den smukke natur.

Harstad

Hvis der stemning for et lille cafetræf den 13.august, så giv mig lige et vink.

Vi har i løbet af foråret igen nydt godt af besøg af familie og venner, det glæder os rigtig meget, og vi kan allerede nu se frem til flere besøg.

Som nogen nok ved, har vi bokset en del rundt med vores samarbejdspartner (MC) så meget, at jeg var ved at opgive det hele, men efter lange og seje forhandlinger har vi endelig fået vores logo på deres forside 👍 samt vi har nu også fået mulighed for, at kunder kan leje bil direkte fra vores side. (det håber vi at mange vil gøre) men det har medført at, vi  desværre har måttet stoppe samarbejdet med en af vores partnere. Men  vi levere stadig til 3 andre, dog må vi ikke annoncerer med dem på vores hjemmeside.👎 Vi kan desværre stadig ikke leve af forretningen, men vi oplever dog en lille fremgang i salg og omsætning, ikke mindst fordi, at en del af jer, er rigtig søde til at dele vores FB opslag. 😀 Vi har desværre måttet konstatere at de nye algoritmer fra FB, også har ramt vores annoncering, så hvis I føler for det, så i stedet for et LIKE – så skriv  gerne en lille kommentar eller brug en emoji. På forhånd  1000 TAK. Det hjælper os rigtig meget.

Vi er begge to godt igang med vores rygestop, det kan desværre godt ses på vægten, så vi er blevet sat på skrump og jeg forsøger at brænde lidt kalorier af, oppe ved den lille trænings/legeplads der ligger 100m fra vores bolig. Det bruger de rigtig meget hernede, at lave en legeplads til børnene og nogle fitness redskaber til de voksne, super god ide. Så i dag stod den på lidt fitness og min første tur i poolen, det var skønt.

Har forsøgt at finde nogle kalorie lette salater og faldt over en fantastiske velsmagende, se evt. opskrift her: kikærtesalat med broccoli og feta den er super lækker. Har også lavet salten med hvide bønner og den var også helt vildt god, jeg har ikke tidligere sat pris på kikærter og bønner, men må indrømme at de har fået en stor plads i mit kokkeri. Til den søde tand har jeg fundet denne super skønne opskrift på “sunde romkugler” Jeg undlod dog, at vende dem i chokolade og trillede dem i kokos mel, de er blevet nydt med stor fornøjelse.

Besøg hjemmefra, marts 2018
Inviteret på middag👍 af gode venner

Vi har mulighed for at følge med i dagspressen, og har fuldt debatten omkring CBD olier (medicinsk cannabis) og har set diverse videoklip omkring den yderst positive virkning af disse olier. Så er det man undres, hvorfor der i DK skal være så mange problemer med en legalisering. Forstår godt nogle lægers værgen, da de jo skal tage ansvar, derfor vil det også i min optik, være oplagt, at lade folk selv bestemme, hvordan man tager vare på ens helbred.

Det har i mange år været fuldt lovligt at købe og sælge CBD produkter i Spanien, så da vi blev kontaktet af en herboende dansker, om ikke det var noget, vi skulle se nærmere på, gik vi i dialog, med den danske afdeling af firmaet Cannamor, omkring et samarbejde. Cannamor sælger økologiske, høj kvalitets produkter og har mange års erfaring med vejledning til kunder, og de kan chatte direkte med erfarne vejleder, i brugen af deres produkter.

Så det er med stor glæde at vi nu kan  tilbyde evt. kunder at gå ind på vores hjemmeside StartPackage-Malaga og derfra logge ind på Cannamor og bestille deres produkter til levering i DK eller evt. sammen med deres køb af en startpakke. De får 5% ved køb via vores hjemmeside. Det skal lige nævnes, at det er fuldt lovligt at få tilsendt CBD produkter til eget forbrug.

Det var alt for denne gang, I ønskes alle en rigtig dejlig sommer, pas på jer selv og hinanden.

Mange varme hilsner

Annette.

 

 

Forfatter: annettelind-blog.dk

57 år, arbejdet som operations sygeplejesker i 20 år. Nu nytilflyttet til Spanien, for at starte selvstændig virksomhed op, sammen med min. Elsker at lave mad fra bunden og hader madspild.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *