Kokkerier

Besøg fra Sahara

Kære alle.

Så gik der endnu en uge, tiden bare flyver afsted. I sidste uge havde vi lidt træls vejr, regn og blæst, men de sidste par dage har været skønne, stille og 18-23 g.

 

Vi er lidt mismodige, da vores samarbejde med Malagacar, ikke går helt, som vi startede ud, men vi arbejder på det, men det er helt vildt svært, at bevare tålmodigheden. Men vi er kommet i samarbejde med et engelsk firma, som har vores logo på deres biludlejnings side, det har så medført at vi nu har fået lavet et system, hvor vi kan samarbejde med forskellige firmaer, så som rejsearrangører, biludlejer og evt andre som kunne være interesseret, det hedder “afiliate”. Vi udvider hele tiden, vores viden omkring markedsføring, snart kan vi nedsætte os som marketings bureau.😜

Pålægs udvalget er ikke helt som vi er vandt til, så forleden fandt vi både lever og spæk og så blev der lavet leverpostej, ville gerne prøve,at lave hvidløgspate, som vi kender det, men fandt ikke en opskrift, som jeg synes var okay, så hvis nogen af jer har prøvet, så giv endelig lyd.

Der er også blevet bagt rugbrød, havde brødblandinger med fra Lidl, for at strække lidt på dem, er der kommet revne gulerødder og lidt ekstra groft mel i. Blev faktisk rigtig gode.👍👍

Skulle forleden dag bruge nogle hovedpine piller, fandt et apotek, der er næsten et, på hvert gade hjørne, beder om Ibuprofen og straks hiver den søde ekspedient en pakke med 600 mg. frem, jeg spørger om de ikke har 200 mg, jo da, som sugetabbeletter til børn Sjovt så forskelligt, man ser på smertestillende.😳

I sidste uge, havde vi lidt toastbrød til overs, så der blev lavet french toast= armeridder,  alm. toast og af resten,lækre croutoner. Prøver virkelig at undgå madspild, men har dog måttet kasere både appelsiner og citroner, indtil jeg fandt ud af, at de ikke er overfladebehandlet, så nu bliver de fleste frugter og grønsager skyllet inden de kommer på køl.

Har fundet den mest lækre, cremede youghurt, igen fra min yndlings butik Lidl, den er med vanilje, smager som dessert, kan vist også købes i DK. Købes i bøtte med 1 liter, hedder Cremoso.😀😀

Disse kan vist nok spises, hvordan ved vi ikke. I morgen skal vi netværke, vi skal på dansk cafe til brunch, sikkert sammen med en hel masse andre danskere. Skal nok blive hyggeligt. Vores svenske nabo, skal også med, hun elsker dansk mad.🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Forsat god weekend til alle.

varme, varmt vand og gammel ovn.

Kære alle.

Der gik så lige et par dage, inden jeg fik tid til at skrive lidt. Har brugt rigtig meget tid på, at finde den rigtige forhandlings teknik overfor for vores samarbejds partner, Malagacar, men nu har vi lidt i støbeskeen, så må vi se hvad det bringer.

Huset vi bor i er fra ca. 2000, men det betyder bestemt ikke, at man har tænkt isolering og varme. Så vi startede med at tænde aircon og håbede det var vores varme, NOT, så blev der købt olieradiatorer,heller ikke rigtig godt nok, så sidste investering var en gasovn og langskaftede sutsko, det fungere fint, så nu har vi det lunt i stuen. Varmt vand er heller ikke en selvfølgelighed, de første 2 uger havde vi kun lunkent vand, det bliver varmet op ved hjælp af en gasvandvarmer, så blev regulatoren skiftet og vi har varmt vand ca 2  min ad gangen, så vi bruger ind-ud princippet😜.

Alle rum er rigtig fine, store værelser, store badeværelser men,men lille bitte køkken, godt brugt, ovnen er den ringeste, jeg har set længe, ingen rist og kun en forkullet bradepande👎, men des større er glæden faktisk, når man trods diverse forhindringer for frembragt gode sager. En af de første dage vi var her,  blev der lavet müsli, sprøde cookies med havregryn( vi skal jo være lidt sunde). Nu vil vi se Arvinger. God aften til jer alle.

Rejsen til det næsten ukendte

Kære alle

Som jeg har nævnt, for nogen få, har jeg oprettet min/vores blog. Mest fordi jeg ikke vil fylde FB med vores oplevelser, da ikke alle er lige interesserede, forståeligt nok. Jeg har bare så meget jeg gerne vil fortælle, så dem der er interesserede kan følge med her. I er meget velkomne til at kommentere mine indlæg.

Vi har nu boet hernede i ca. 6 uger, og tiden flyver afsted. De første 2 uger gik med diverse registreringer hos forskellige offentlige myndigheder, puh ha det er bøvlet, heldigvis havde vi allieret os med en advokat, en ven af husets ejer, som tog os ved hånden og førte os rundt, det gik på sin vis ok, men vi kunne godt fornemme, at det var ikke lige det han bruger mest tid på i sit daglige arbejde, det kneb lidt med, at få de rigtige papir på plads.

Men pt. er Kim registreret som ene ejer af Startpackage, men politiet ville gerne lige se en spansk oversættelse af vores vielsesattest, før jeg kan blive registeret, så op med pungen igen, var dog lidt heldige,fandt en dansk advokat som kunne den slags,( godt man har FB.) men de tager sig godt betalt hernede og regninger er ikke altid noget man ser.

Denne indskrivning sker kun den 1. i hver måned, så vi skal afsted igen den 1. marts. Man søger om en tid, møder op, trækker så et nummer og venter såååå. Håber det lykkes, så lige nu, er jeg i ingenmandsland.

Vi er jo i samarbejde med biludlejnings firmaet Malagacar, vi har skrevet et utal af mail til chefen Alberto, men får ofte ikke svar, det er lidt belastende, da vi jo er frygtelige afhængige af ham, vi ville gerne have været på hans webside allerede i november, men intet skete, set i bakspejlet, ville han nok ikke satse for meget på os, før vi var hernede. Så vi har brugt hver ledig stund til at tænke markedsføring. Vi har ved hjælp af vores fantastiske naboer, fået fat i en masse FB grupper hernede, hvor vi har fortalt om vores nye forretning, det har været en fantastisk oplevelse, vi har fået utallige positive kommentarer og likes.

Men da hverken Kim eller jeg er eksperter ud i marketing, følte vi, at vi måske nok kunne bruge lidt hjælp  med prioriteringen af vores reklame kroner, som jo ikke er alverden. Jeg skrev et indlæg i en af FB grupperne hernede om der var nogen som kunne tænkes, at ville hjælpe os. Og hvad sker der?? En ung dansk fyr henvender sig og tilbyder sin hjælp, har nu haft 2 møder med ham og vi bliver klogere hvergang. det er jo bare helt ubeskriveligt at der findes nogen som af bare, hjælpe-lyst tilbyder sig.

Vi har måttet neddrosle vores forventninger til vores opstart, vi får næsten daglige ordre, men ikke så mange som vi havde håbet, men alle siger det tager tid at starte noget nyt, så vi skal være tålmodige, det er så ikke lige min kop te, apropos te, så er jeg og til dels Kim blevet stor forbruger af te, nyder det faktisk mere end kaffe, sjovt som man kan ændre smag.

Da euro erne ikke ruller ind på kontoen, har jeg sat mig for, at prøve at leve sundt, godt, billigt og undgå madspild.

Så i den nærmeste fremtid, skal der laves leverpostej/paté og  limonade, da vi hernede ikke kan købe saft til opblanding, og vand bliver man altså lidt træt af i længden, og når man så kan købe citroner for ingen penge, skal det prøves. Det med leverpostejen, er dels fordi, vi kun kan købe noget hernede, som mest af alt minder om den lille  blå fra Fåborg.

Det var alt for nu. Skriver lidt mere i morgen.

Ha det godt og pas på jer selv.